Dedikeret pædagog og klasserumsleder til centerklasserne på Hovedgård Skole søges

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vore dygtige pædagoger har fået andet job, derfor søger vi en faglig dygtig pædagog og klasserumsleder med engagement og lyst til at arbejde med elever i såvel SFO som i undervisningsdelen. Dine timer i skoledelen vil som udgangspunkt være i indskolingen.

Vi søger en pædagog, der ønsker at understøtte undervisningen og som også kan se sig selv være en del af SFO både morgen og eftermiddag.

Vi søger en pædagog, der med sit nærvær skaber understøttende motiverende læringsmiljøer for både elever og kolleger.
 
Vi søger en pædagog, der har lyst til at være den vigtigste person i hele elevens hverdag og har viden og interesse i at skabe struktur og overblik for vore elever.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid med ansættelse senest 1.januar 2025, men gerne før.

Hvem er vi?
Centerklasserne på Hovedgård skole er et heldagstilbud under Horsens Kommune for elever fra 0.-10. klasse. Vi dækker både specialklasser og special-SFO for elever med ADHD og/eller autismespektrum forstyrrelser samt andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Centerklasserne er fordelt i 2 huse med cirka 90 elever og godt 30 lærere og pædagoger.
Skolen er centralt beliggende mellem Århus og Horsens med busforbindelser til skolen.

For yderligere oplysninger se skolens hjemmeside https://hovedgaard-skole.aula.dk/

Vi forventer at du er uddannet pædagog og at du:

  • Er særligt interesseret i det specialpædagogiske arbejde og har viden herom.
  • Evner at se bagom alle udfordringerne og arbejde med eleven ud fra potentiale- og handicapforståelse.
  • Kan bidrage til strategier for klasserumsledelse.
  • Kan tage ansvar, arbejde selvstændigt, i teams og andre fællesskaber.
  • Ser dig selv som robust, har situationsfornemmelse.
  • Skaber engagement og arbejdsglæde omkring dig.
  • Er tydelig i din kommunikation.

Vi tilbyder:
  • En centerklasseafdeling med fokus på det trygge og genkendelige læringsmiljø i en inkluderende skole.
  • Et udvidet tværfagligt samarbejde både internt og eksternt.
  • Et udfordrende og lærerigt job, hvor elevernes læring og trivsel sætter dagsorden for den  pædagogiske praksis.
  • Et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
  • Mentorordning
Kort sagt dygtige kolleger med humor, energi og stort engagement.

Din ansøgning
I din ansøgning vil vi bede om at du er tydelig omkring, hvem du er og hvad du står for. Endvidere er det vigtigt at du skriver dig ind i de områder, vi har beskrevet ovenfor samt beskriver, hvad du er særligt optaget af i din funktion som pædagog både i SFO og skole.

Løn og ansættesesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning skal ske elektronisk via rekrutteringssystemet.
Ansøgningsfrist 22. november – vi indkalder til samtaler den 25. november
Samtaler finder sted den 28. november i dagtimerne.
Ansættelse senest 1. januar 2025.

Yderligere information eller besøg

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Torben Schulz Jensen # 2360 9723 eller skoleleder Anette Frank #2139 0150 for yderligere information eller for at aftale et besøg på skolen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Horsensvej 46, 8732 Hovedgård

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140942

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet