Centerklasserne på Hovedgård skole søger en dansklærer med fokus på elevens mestring og faglighed til en fast stilling.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores lærere har fået andet job, har vi brug for en dansklærer til Centerklasserne fra 1. maj til en fast stilling.
Så er du læreruddannet, humørfyldt, energisk, teoretisk nysgerrig, robust og har du erfaring eller motivation for specialområdet, så kan vi få brug for hinanden.


Vi ønsker at dit nærvær skaber understøttende og motiverende læringsmiljøer for både elever og kolleger.
Et vigtigt kriterie for os er at du har lyst til at være den vigtigste person i elevens hverdag og har viden og interesse i at skabe struktur og overblik for vores elever.

Du skal være læreruddannet og brænde for at undervise i indskolingen. Du skal blandt andet  undervise i dansk og engelsk.
Derudover vil det være et plus, hvis du også kan undervise i nogle af følgende fag: historie, idræt samt musik.

Hvem er vi?
Centerklasserne på Hovedgård skole er et heldagstilbud under Horsens Kommune for elever fra 0.-10. klasse. Vi dækker både specialklasser og special-SFO for elever med ADHD og/eller autismespektrum forstyrrelser samt andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Centerklasserne er fordelt i 2 huse med cirka 90 elever og godt 30 lærere og pædagoger.
Skolen er centralt beliggende mellem Århus og Horsens med busforbindelser.
For yderligere oplysninger se skolens hjemmeside https://hovedgaard-skole.aula.dk/


Vi har brug for en uddannet lærer, der:

  • Er faglig velfunderet og kan undervise i flere forskellige fag.
  • Er særligt interesseret i det specialpædagogiske arbejde, både når det gælder didaktik- og klasserumsledelse
  • Evner at se bagom udfordringerne og arbejde med eleven ud fra potentialer og handicapforståelse ind i en skolemæssig læringskontekst
  • Har lyst til et udvidet forældresamarbejde
  • Er robust, har situationsfornemmelse og overblik
  • Kan tage ansvar og arbejde i både teams samt selvstændigt
Vi tilbyder
  • Et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • En specialklasseafdeling i udvikling i en inkluderende skole
  • Et udvidet tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • Gode kolleger med humor, energi og stort engagement
  • Mentorordning

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning skal ske elektronisk via rekrutteringssystemet.
Ansøgningsfrist 18. april.
Samtaler finder sted den 24. april.
Ansættelse 1. maj 2024


Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Anette Frank på 76291908/21390150.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Horsensvej 46, 8732 Hovedgård

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028180

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet