Bliv skolesekretær på Hovedgård Skole - ansvar for administration og økonomi i en livlig hverdag

dato

En af vores to sekretærer har fået andet job – vi søger derfor en skolesekretær fra 1. januar 2025 eller snarest derefter til en fast stilling på fuld tid.

Hvis du er struktureret og god til at samarbejde med store og små, og kan levere god service med et smil samtidig med, at du kan bevare overblikket i en travl og hektisk hverdag med mange afbrydelser, vil vi se frem til at modtage din ansøgning

Arbejdstid
Du vil blive ansat på 37 timer, dog fordelt således at der som udgangspunkt afholdes 10 ugers ferie(skolelukkeugerne), hvilket gør at den reelle arbejdstid er ca. 39,5 timer pr. uge.

Arbejdsopgaver
Din hverdag vil bestå af at arbejde med personaleadministration, budget og økonomi samtidig med, at der er mange andre opgaver, som skal løses, så hverdagen fungerer godt for elever, ansatte og forældre.
 
Arbejdsopgaverne vil bl.a. være en blanding af:

  • Personaleadministration, herunder løn og oprettelse af ansættelser
  • Økonomistyring, der bl.a. indeholder betaling af regninger, kontantudlæg samt budgetopfølgning
  • Vedligeholde AULA og hjemmeside
  • Håndtere henvendelser og servicere elever, forældre, personale og eksterne samarbejdspartnere
  • Skoleårets planlægning, hvor der arbejdes i PULS
  • Andre forefaldende opgaver på et skolekontor

Vi benytter NemØkonomi, Opus økonomi, KMD Personale, MU Elev, SBSYS, AULA samt andre relevante systemer og hvis du har kendskab til dem, vil det være et plus, men ikke et krav.

Vi forventer, at du:
  • Har systemforståelse og erfaring med økonomiopgaver
  • Har en relevant uddannelse og/eller erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Er serviceminded, imødekommende og klar til at hjælpe med stort og småt
  • Kan lide at omgås børn og har et godt humør
  • Kan bevare overblikket i en travl og hektisk hverdag med mange afbrydelser

Hvem er vi:
Hovedgård Skole er centralt beliggende mel­lem Horsens og Århus. Skolen har ca. 600 elever i almen og specialklasser.
Vi er 100 medarbejdere og har en meget engageret forældrekreds. Se evt. mere om skolen på vores hjemmeside

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning skal ske elektronisk via rekrutteringssystemet.
Ansøgningsfrist 15. december – vi indkalder til samtaler den 16. december.
Samtaler finder sted den 19. december i dagtimerne.
Ansættelse 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller vil komme på besøg på skolen, kan du kontakte skoleleder Anette Frank # 21390150.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Horsensvej 46, 8732 Hovedgård

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157126

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet